23. februar 2012
Vejr i Århus
Nogen sol: 8° vind: 7 m/s
Se DMI radar

Harzen tur er fra tirsdag d. 5. til lørdag d. 9. juni 2012. Program og info og Tilmeldingsliste

Deadline for tilmelding er søndag, d. 26/2 2012.

Reserver allerede nu torsdag 1.marts kl.19:00 til kaptajnsaften. Mere information i uge 8.

 

- - - MTB-Motion hver torsdag kl. 18 fra Auninghallerne (fra uge 40) - - - Landevej motion Tirsdag og Torsdag kl.18.00 - - - - MTB-helsårsryttere: hver torsdag kl. 18.30 og søndag kl. 9 fra Agri Baunehøj P-plads - - -

Nyheder


KAPTAJNSKURSUS d. 27-28 april
18-02-2012 11:06:47
Brug en fredag eftermiddag og en lørdag på et godt Kaptajns kursus i Vejen d. 27-28/4 2012.
Klubben betaler deltagergebyret og kørepenge (lille sats).
Du får en god ballast til at 'lede og fordele arbejdet' for en gruppe motionsryttere, og dine klubkammerater får en holdkaptajn, der ved, hvordan tingene skal fungere på træningsturen.
 
 
Vi mangler holdkaptajner til hold II.
Tag din tørn og hold dig ikke tilbage. Der er et begrænset antal pladser på kurset.
Kontakt hurtigst muligt kassereren for at høre nærmere og for at blive tilmeldt.
 
Se vedhæftede kursustilbud.
TØJUDSALG TORSDAG D. 2. FEBUAR
22-01-2012 17:43:58
Se vedlagte BROCHURE
Generalforsamling 2012 - kommenteret dagsorden
11-01-2012 19:01:38
Vedlagt er en konmmenteret dagsorden for generalforsamlingen 2012 torsdag d. 19. januar, så man kan blive klogere på indholdet i de enkelte punkter: Kommenteret dagsorden
Landevejscykling for børn og unge
11-01-2012 18:49:32

Landevejscykling for børn og unge i Thorsager Motions Cykling

Thorsager Motionscykling tilbyder landevejscykling for børn og unge, som kunne tænke sig at køre cykelløb. Landevejscykling er en motionsform, som giver en super god kondition og samtidig giver sjove og udfordrende oplevelser sammen med andre børn og unge i og udenfor klubben.

 

Selvom navnet på cykelklubben er Thorsager Motions Cykling (TMC) har vi også en afdeling for licensryttere, licensryttere er betegnelsen for de ryttere som gerne vil konkurrere på lidt mere seriøst plan, og køre løb der hvor de danske cykelhold som Christina Watches Onfone og Team LRØ Glud og Marstrand kører.

Rigtig mange børn og voksne har fået øjnene op for cykling som en god motionssport. Cykling er ikke forbundet med så mange skader og byder samtidig på masser af muligheder for socialt samvær. Dette kan tydeligt aflæses på medlemstallene i motionsklubberne rundt omkring i landet, og ikke mindst i vores egen lokale klub.

Udover en meget stor motionsafdeling har klubben som nævnt en afdeling for licensryttere, herunder også en afdeling for børne- og ungdomsryttere.

Man kan starte med at køre cykelløb når man er 9 år gammel. Som i alle andre idrætsgrene konkurrerer man i løb med børn og unge på sin egen alder:

Aldersklasser for sæson 2012:
U11, som er de yngste, er årgangene 2002 og 2003
U13 er årgangene 2000 og 2001
U15 er årgangene 1998 og 1999

Cykelsæsonen starter omkring 1. april, men forberedelsen til sæsonen er i januar så småt startet op med træning i weekenderne. Fra og med tirsdag den 7. februar starter eftermiddagstræning på Lerbakken i Følle kl. 16.00. Her er nye børn og unge velkomne til at komme forbi, cykle med eller bare få en snak med træneren.

Hvis der er interesse, vil vi i slutningen af februar måned afholde en klubaften hvor klubbens egne ungdomsryttere vil prøve at give al nødvendig information og forståelse for det at køre cykelløb, herunder udstyr og dermed forbundet økonomi, løbsformer, træning m.m.

Klubben råder over et par lånecykler, der er således mulighed for at prøve at cykle på racercykel, selvom du ikke har din egen.

Er du interesseret i at vide mere om landevejscykling for børn, er du velkommen til at ringe til klubbens børne- og ungdomstræner Asger Thing på telefon 4015 3344 eller Jan Frandsen på telefon
4050 2670.


GENERALFORSAMLING 2011 - BERETNING
06-01-2012 14:36:11

HEJ ALLE

HERMED BESTYRELSENS BERETNING FOR 2011 TIL ORIENTERING:

BERETNING


Forrige - side 1 af 9 - Næste